Søgefelt

Fredag 19/06 2020

Formanden har ordet: Vi skal bekæmpe ulighed og racisme som to sider af samme mønt

Det var forfærdeligt at se den voldsomme anholdelse på George Floyd i staten Minnesota den 25. maj. I næsten 9 minutter havde en politimand sit knæ placeret på George Floyds hals, som igen og igen sagde "I can't breathe". En sætning, der er blevet gjort til slogan for bevægelsen mod racismen i det amerikanske samfund.

 

Ulighed fra barnsben

I ugerne efter den 25. maj er en massebevægelse skyllet over USA, og siden hen over mange andre lande i hele verden med demonstrationer mod den strukturelle racisme og undertrykkelse, som den sorte befolkning i USA i generationer har levet under.  At være født som sort og især sort mand i USA stiller dig på alle måder dårligere end at være født som hvid. Bliver du født som sort mand i USA, er der over 28 % risiko for, at du kommer til at sidde i fængsel i løbet af dit liv. Tallet for hvide mænd er kun 2,5 %. Sammenligner man andelen af hvide og sorte i det amerikanske fængselssystem er der enorme forskelle. Sorte udgør ca. 12 % af befolkningen, men 30 % af dem sidder i fængsel. Og selvom den amerikanske befolkning udgør 5 % af verdens befolkning, udgør de 25 % af alle fængslede globalt set. Samtidigt bruger det amerikanske samfund svimlende 80 mia. dollar om året på at holde en stor del af deres befolkning indespærret.

 

Racisme og økonomisk ulighed hænger sammen

Som politisk interesseret samfundsborger, kan jeg ikke undgå at tænke over baggrundene for den globale Black Lives Matter (BLM)-bevægelse. Mens tallene taler for sig selv, og alt for klart viser problemerne, kan det være mere svært at definere årsagerne, fordi de bunder i dybe strukturelle uligheder. Derfor mener jeg, at vi bliver nødt til at forstå de bagvedliggende årsager til problemerne, før vi kan drøfte og tage beslutninger om de redskaber, der skal til for at løse dem.

 

I min optik hænger den strukturelle racisme sammen med den enorme økonomiske ulighed i det amerikanske samfund. For mens mere end 1 ud af 4 sorte amerikanere lever under fattigdomsgrænsen, gør det sig kun gældende blandt 9 % af hvide amerikanere. En nedre grænse, der endda i forhold til danske forhold er ganske lav, med kun 10.000 dollars (omkr. 66.400 DKK) om året for enlige og det dobbelte for familier på fire.

 

Også ulighed i Danmark

Hvorfor bruger jeg så meget tid på det amerikanske samfund? Det gør jeg, fordi der under racismen også ligger en stor økonomisk ulighed, og de to tendenser kan desværre forstærke hinanden. Det betyder ikke, at racisme forsvinder af sig selv, hvis den økonomiske ulighed udryddes, men vi bliver nødt til at se de to strukturelle uligheder som to sider af samme mønt. De to udfordringer gælder desværre også i Danmark. Så for at sikre, at vi udrydder diskriminationen, skal vi f.eks. være gode til at hjælpe personer med anden etnisk baggrund ind på arbejdsmarkedet, og vi skal have en gensidig respekt og forståelse for hinanden.

 

Men vi skal ikke stoppe her. Vi skal også bekæmpe den økonomiske ulighed. Her tænker jeg også på de politiske reformer, som regeringen efter corona-krisen stadigvæk står med, selv om de for en tid er skubbet lidt i baggrunden. Oplagt er selvfølgelig reformen om tidlig tilbagetrækning. For hvis vi ikke får lavet en ordentlig tilbagetrækningsreform, der hjælper de mange nedslidte mennesker til en anstændig alderdom, vil vi skabe en enorm ulighed og en opdeling af samfundet i A- og B-hold. Den bevægelse, som vi ser i USA og også i Danmark handler nemlig ikke kun om racisme, men er også et opgør mod den økonomiske ulighed.

 

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt