Top menu

Pension: Mænd er dårligere til at bruge overenskomstsikret sundhedsordning

Dato: 17/10-2019
1557

Mændene bruger deres sundhedsordning mindre end kvinderne, viser ny undersøgelse fra PensionDanmark.

Medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet var blandt de første, som koblede sig på PensionDanmarks sundhedsordning, da den blev oprettet for en del år siden. Den populære odning har været brugt flittigt, men mændene bruger alligevel ordningen mindre end kvinderne.

Det seneste år har i gennemsnit 10 procent af de mandlige medlemmer hos fået fysiske behandlinger via deres sundhedsordning mod 12 procent af kvinderne. Det svarer til, at 20 procent flere kvinder end mænd bruger mulighederne i sundhedsordningen i PensionDanmark.  

Nemt at bestille tid
Har du din pension i PensionDanmark, så husk at du via overenskomsten er omfattet af en sundhedsordning. Sundhedsordningen er gratis for dig at bruge, og du kan nemt bestille tid hos bl.a. en fysioterapeut eller kiropraktor, hvis du fx har ondt i ryggen. Har du brug for behandlinger, er der 147 sundhedscentre fordelt over hele landet, og du behøver ikke at gå til lægen først.

Er du i tvivl om, hvilken behandling du skal have, så bestil en tid hos fysioterapeuten, der bl.a. kan hjælpe dig med dine arbejdsstillinger og med at holde din krop i form med øvelser.

I PensionDanmarks sundhedsordning er der også et team af sygeplejersker og socialrådgivere, der kan hjælpe, hvis du har særlige behov – fx hvis du har brug for en hurtig diagnose til at komme videre i sundhedssystemet. 

Du kan læse mere og booke tid til behandlinger på pension.dk/sundhed, eller du kan ringe på 7010 0806 alle hverdage kl. 8-21. Du kan også bestille tid til behandlinger og finde det sundhedscenter, der er nærmest dig, via PensionDanmarks app.