Søgefelt

Torsdag 20/12 2018

Arrangement: Åben høring på Christiansborg om indeklimaet i folkeskolerne

Den 6. februar 2019 afholder Blik- og Rørarbejderforbundet i samarbejde med Tekniq og Veltek en åben høring om indeklimaet i folkeskolerne på Christiansborg.

Alle relevante aktører samles den 6. februar på Christiansborg til dialog om udfordringerne, barrierer og mulige løsninger vedrørende indeklimaet i danske skoleklasser. Undervejs vil der være indlæg fra forskere, brancherepræsentanter og en politisk paneldebat.   

I løbet af dagen vil det være muligt at komme med spørgsmål og kommentarer, så vi sammen - når dagen er omme - er kommet tættere på, hvilke politiske målsætninger og konkrete handlinger, der skal til for at forbedre indeklimaet i de danske skoleklasser. 

Hvorfor denne dag om indeklima?
I Danmark har vi en ambition om, at vi skal være et førende vidensamfund med uddannelser i verdensklasse. Alligevel konstateres det gang på gang, at dårligt indeklima i de danske klasselokaler bremser indlæringen.   

Undersøgelser viser, at elever præsterer op til 15 procent dårligere på de skoler, der har problemer med indeklimaet. Det betyder groft sagt, at elever, der er så heldige at være havnet i et klasseværelse med et ordenligt indeklima, kan være et år foran i pensum, når de når 9. klasses afgangseksamen, sammenlignet med klassekammerater fra en naboskole, hvor indeklimaet er dårligt.   

Løsningen virker indlysende - indeklimaet skal prioriteres. Men hvorfor sker det ikke automatisk, hvem har egentlig ansvaret for, at indeklimaet er i orden, og hvilke barrierer står i vejen? Det skal vi sammen blive klogere på den 6. februar 2019. 

Praktisk information
Der er begrænset antal pladser, som fordeles efter "først-til-mølle"-princippet. 

Det er gratis at deltage, men der opkræves et no-show-fee på 300 kr. ved afmelding senere end 48 timer før konferencen, eller hvis du udebliver på dagen. 

bla

(tilmelding åbner i nyt vindue på tekniq.dk)

Såfremt der udskrives Folketingsvalg inden afholdelse af høringen, rykkes arrangementet til en endnu ikke fastsat dato efter afholdelse af valg.  

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt