Top menu

Regeringen dropper trepartsforhandlingerne

Dato: 08/06-2012
Tags: Politik
390

De omtalte trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, der årligt skulle skaffe statskassen fire milliarder kroner, er brudt sammen.

Det er regeringen, som valgte at aflyse forhandlingerne, efter at der ikke kunne opnås enighed om afskaffelse af ferie eller helligdage her og nu.

På Blik og Rørarbejderforbundets vegne beklager næstformand Henrik W. Petersen, at regeringen har aflyst forhandlingerne.

- Vi undrer os over at regeringen valgte at aflyse forhandlingerne, inden de for alvor kom i gang. Der er masser af andre elementer i forhandlingsoplægget, som ville bidrage til en forbedring af samfundsøkonomien, styrke konkurrenceevnen og fremtidssikre velfærdssamfundet, hvor arbejdsmarkedets parter med fordel kan inddrages, siger Henrik W. Petersen, der f.eks. peger på hele arbejdsmiljøområdet, styrkelsen af uddannelsesområdet og indsatsen mod social dumping som emner, hvor fagbevægelsen kan bidrage til løsninger.