Top menu

Medlemsfordel: Lad børnene arbejde i pinsen

Dato: 01/06-2017
1141

Pinsedage på Arbejdermuseet - Oplevelser for hele familien

Det er pinse – hvad skal I lave? Hvorfor ikke tage en tur på Arbejdermuseet og få en dejlig oplevelse for hele familien? Der er hele otte udstillinger at vælge imellem, herunder børnemuseum med legeområde. Men I kan også besøge 50’er kaffebaren, spise medbragt mad i madpakkeområderne, tage på gratis skattejagt, prøve den ny familiequiz, eller købe nysmurte håndmadder i gården og meget mere.
Gratis entré for voksne medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet.  Læs mere på Arbejdermuseets hjemmeside....
 
Lad børnene arbejde i fridagene
Tag børnene med på børnenes Arbejdermuseum – her må de røre ved alting! Børnene elsker at lege, at de går på arbejde som bybud, flaskesorterer, købmandsassistent, pantelåner og gårdfejer eller blot hjælper til derhjemme, hvilket var helt normalt for alle børn i starten af 1900-tallet. På den tid var tid til leg en luksus, og arbejde en del af hverdagen for både store og små. 
 
Træd også ind i Staunings kontor, hjælp med at passe telefonen på fagforeningskontoret og fyld dukkehusene op med papirdukker, I selv har kreeret. 
 
Gratis skattejagt og ny familiequiz
Gå med børnene på gratis skattejagt på museet og deltag i lodtrækningen om fine præmier. For hele familien, et par venner eller en større gruppe er der mulighed for at teste jeres viden om arbejderbevægelses historie og hverdagslivet i starten af 1900-taller i familiequizzen med 24 spørgsmål, som leder jer rundt i museets faste udstillinger.
 
Quizzen købes i museumsbutikken, koster kr. 20,00 og skal ikke bestilles på forhånd, og I får en lille præmie ved afslutning. 
 
Spis madpakken udendørs 
Intet arbejdsliv uden madpakke. På Arbejdermuseet kan I nyde jeres medbragte mad i salen eller i gården med borde og stole. Hvis I hellere vil undvære at smøre madpakke i fridagene, kan I købe tre stk. uspecificerede håndmadder for kr. 65,- som serveres udenfor i gården under den hyggelige vasketøjssnor.
 
Det er restaurant Café og Ølhalle – den originale kælderbeværtning fra 1892 - der tilbereder og serverer madderne, der naturligvis kan skylles ned med en Stjernepilsner som håndbajer!