Søgefelt

Værd at vide om GPS-overvågning

Bliver du overvåget af chefen?

Brug af GPS til overvågning af firmabiler er kun lovligt, hvis de ansatte er bekendt med overvågningen.

Salget af GPS-systemer til overvågning af firmabiler er steget kraftigt gennem de senere år. Med systemerne kan chefen følge de ansatte - hvor som helst og når som helst. Og det er kun lovligt, hvis en række love og regler er overholdt. Blandt andet skal de ansatte være informeret om overvågningen.

Brug folderen fra Blik og Rør

Ifølge persondataloven er der en række krav til virksomheden, hvis de ønsker at overvåge medarbejderne. Blandt andet skal de ansatte informeres om overvågningen, og de indsamlede oplysninger må kun bruges til formål, som er angivet i forvejen.

Ud over retningslinjerne i persondataloven har LO og DA indgået en samarbejdsaftale, som fastlægger principperne for brug af GPS til overvågning af ansatte. De skal også overholdes inden en virksomhed kan installere overvågning af ansatte.

Blik- og Rørarbejderforbundet har udarbejdet folderen ”Værd at vide om GPS-overvågning”, som kan downloades ved at trykke på linket herunder.

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt