Søgefelt

Betalt aftenskole

Tag på aftenskole på din arbejdsgivers regning

Hvis du ønsker at tilegne dig ny viden på et aftenskolekursus, så kan du nu få din arbejdsgiver til at betale. Det gælder dog foreløbig kun for medlemmer, der er ansat i en virksomhed under Tekniq. Og tilbuddet gælder ikke hele det mangfoldige udbud af kurser på aftenskolerne.

Men der er nok at vælge mellem endda. Man kan for eksempel forbedre sine kundskaber i engelsk, tysk, fransk, gå til matematik, kemi, fysik, tage på et IT-kursus eller vælge et kursus, hvor man blive bedre til at læse og stave. Det er også muligt at tage på kurser i konflikthåndtering, kommunikation og personlig udvikling.

Hvis du har anciennitet nok, som i VVS-overenskomsten er lig med 32 ugers beskæftigelse, kan du komme gratis på aftenskole. Aftalen med Tekniq er, at arbejdsgiverne årligt betaler op til 1.500 kroner til dokumenterede udgifter til deltagergebyr og materialer.

Timer, som bruges på gratis aftenskole, trækkes fra de 74 timer arbejdsgiverbetalt efteruddannelse, som du alt i alt hvert år har ret til ifølge overenskomsten.

Kontakt din kreds , hvis du ønsker mere viden om betalt aftenskole.

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt